Søg efter:

Børneopsparing

 

Forestil dig dit barn som 18-20 årig, der netop er trådt ind i de voksne rækker, med et brændende ønske om at stå på egne ben. Måske er det nu, at køb af lejlighed gør sig gældende, eller et ønske om en jordomrejse, eller en rejse i forbindelse med studie er relevant. Alt sammen noget, der koster en god sum penge.

Starten er 20’erne kan være præget af uddannelse med SU indkomst, og bolig- og transportudgifter, man ikke har været lige så vant til. Fra vi fylder 18 år og op til vi er midt i 30’erne, har langt de fleste af os flere udgifter end indtægter, og her er en børneopsparing virkelig godt lagt ud.

En børneopsparing er en rigtig god ide at få oprettet allerede i dit barns første leveår. En god opsparing senere i livet, hvor dit barn er mellem 18-20 år, kan give dit barn dén økonomiske frihed på en god start på voksenlivet. Opsparingen kan sikre muligheden af køb af dit barns første bolig, undgå at der bliver taget unødvendige lån og/eller også studielån. Måske vil dit barn have et stort ønske om store dyre poster såsom kørekort og rejser i forbindelse med studie.

 

 

Børneopsparing

 

 

Hvad nu hvis jeg ikke har råd til en børneopsparing?

 

 

Man behøver ikke at skulle indbetale flere tusinder kroner om året – lidt har også ret. Penge, der er opsparet tidligt i dit barns alder, er også de penge der ender ud med at være mest værd i sidste ende, da de har stået og trukket renters rente i længere tid. Det kan derfor være fornuftigt at investere ekstra i dit barns første leveår.

Hvis pengene ikke er store, kan pengegaver fra barnedåb/navngivning, børnefødselsdagens pengegaver, lægges i børneopsparingen. Hvis dit barn får flere af samme styk legetøj, kan de byttede ting måske udbetales som penge og deraf også investeres i børneopsparingen. Derudover kan bedsteforældre også oprette en børneopsparing i dit barns navn. Måske har de en større økonomisk frihed til at lægge penge fra til børneopsparing, og vil gerne hjælpe, og give den gave videre til deres barnebarn.

Om vi stadig får samme eller mere offentlig hjælp om 20-30 år og længere frem i tiden, vides ikke – derfor vil en opsparing stort set altid være givet godt ud.

 

 

Fordelen ved renters rente

 

Men det er ikke ligegyldigt, hvilken børneopsparing, du vælger. Før i tiden udbød bankerne helt op til 10% i rente på børneopsparinger. I dag ser det helt anderledes ud. I dag er det nemlig sådan, at børneopsparingen i banken står til 0% rente. Før finanskrisen i 2008 var det sikkert og fornuftigt at lave en børneopsparing i banken, i dag er den sikkerhed desværre lig med et sikkert tab.

Det er derfor fordelagtigt at vælge at investere sit barns opsparing, således at pengene står til renters rente i stedet. Står dit barns børneopsparing derfor i en alm. opsparing i banken, vil summen om 18 år være den samme, men pengene vil være omtrent 10% mindre værd, og dette skyldes inflation. Dvs. der er en generel stigning på prisen af varer i vores samfund, hvilket betyder, at inflation mindsker valutaens værdi over tid.

For at visualisere det, betyder dét, at de 6.000 kr. der kan være sat ind på dit barns børneopsparing i det første leveår, vil vise sig kun at være 5.400 kr. værd, den dag dit barn fylder 21 år. Derfor er det sikre valg ikke længere det valg, der sikrer dine penges værdi bedst.

Det gælder altså derfor om at gøre sine, og deraf dit barns, penge mere værd. Altså at øge ens valuta over tid. Det estimeres, at omtrent 70% af danske børneopsparinger står som kontantbeløb, der ikke er investeret til renters rente. I tal, betyder det, at ca. 10 milliarder kroner af disse børneopsparinger langsomt står og bliver mindre værd med tiden.

At have en børneopsparing kan give dit barn indsigt i penges værdi, hvorfor det er en god ide også at spare op.

Det er ikke meget, vi lærer omkring personlig økonomi i folkeskolen eller på ungdomsuddannelser i dag, her kan en børneopsparing give anledning til at tale om økonomi med dit barn, og hvis man vælger at investere børneopsparingen, også en god indsigt i aktier, og hvordan de fungerer.

Det ruster dit barn til, at det senere i livet selv vil investere, og kende til penges værdi – som kan medføre en god og sund økonomi som voksen. En børneopsparing behøver nemlig nødvendigvis ikke at være lig med penge, der bruges væk på byture og dyrt tøj. Ved at præge dit barn gennem en fornuftig økonomisk opdragelse, lærer dit barn også værdien af penge.

 

 

Børneopsparing

 

 

Den traditionelle børneopsparing

 

Lad os starte med at dykke lidt ned i reglerne for den traditionelle børneopsparing, som sidst blev opdateret i 2018 med nye grænser for indbetalingen.

Hvis du vil oprette en officiel børneopsparing, skal kontoen oprettes, inden dit barn fylder 14 år, og der skal ved oprettelse fastsættes en bindingsperiode, som tidligst kan udløbe, når barnet fylder 18 år, og senest når barnet fylder 21. Forlængelse af bindingsperioden kan aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode. Det kræver dog, at perioden forlænges, så den nye bindingsperiode stadig er mindst 7 år. Bindingsperioden kan ikke forkortes.

Der må indsættes maximalt 6.000 kr. om året på kontoen og op til 72.000 kr. i alt. Indskud på kontoen er ikke fradragsberettiget, til gengæld er renter og afkast på investeringer skattefri.

Der må kun oprettes én børneopsparing per barn, og den kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, ligesom det er dem, der må indsætte penge på kontoen. Kontoen kan godt flyttes over i en anden bank, men i det tilfælde må den bank, hvor kontoen blev oprettet, opkræve et gebyr, og den person, der oprettede kontoen, skal godkende en flytning.

Det kræver en dansk banklicens at oprette børneopsparingskonti. Derfor vil du på nuværende tidspunkt ikke kunne benytte en online børsmægler, som DEGIRO, Nordnet eller Saxo Bank, der tilbyder bedre kurtager end de traditionelle banker. Saxo Bank barsler ganske vist med en fremtidig mulighed, men det er endnu for tidligt at sige, om det reelt bliver til noget.

Afkastet på børneopsparingen kan komme to steder fra. Enten fra bankrenter eller fra afkastet af investeringer, hvor det alt efter banken kan være muligt at investere gennem et depot. Nogle banker tillader kun at investere i 1-3 af bankens egne investeringsinvesteringsfonde, mens andre lader dig investere i mange forskellige investeringsinvesteringsfonde, enkeltaktier eller obligationer.

Incitamentet for at benytte denne ordning er det skattefrie afkast, men hvis investeringsmulighederne betyder, at afkastet er lavere end ved investering for frie midler, er det begrænset, hvor meget du og dit barn kan få ud af denne fordel.

 

 

Børneopsparing

 

 

Men hvilken investering skal jeg så vælge?

 

Der er altid en risiko ved at investere sine penge, men når den sikre børneopsparing ikke længere er så sikker, kan en investering vise sig at være et langt bedre valg. Der er intet korrekt svar på, hvilken investering, der er den rigtige. Det kommer an på, hvor risikovillig, man er.

Jo mere risikovillig man tør at være, jamen jo højere et afkast kan ens penge potentielt få. En høj risiko investering anbefales ikke, hvis investeringen er kortsigtet, helst ikke under 10 år. Men med en børneopsparing, der vil stå fra 14-21 år, kan en høj risiko investering vise sig at være det helt rigtig valg, da den lange årrække er med til at udbedre risikoen.

En børneopsparing kan godt investeres i banken udover den sikre løsning. Bankernes investeringstilbud er dog noget sparsommelige og begrænset. Nogle banker har kun puljeordninger, der administreres af banken selv, der koster et årligt behandlingsgebyr. Derudover er der heller ikke garanti for, at banken tilbyder de investeringsmuligheder, som du ønsker for opsparingen.

 

 

Investering af dit barns børneopsparing

 

Hvis du er nået frem til, at du ønsker at investere dit barns børneopsparing, da banken ikke kan tilbyde dig dine investeringsønsker, eller hvis renten stadig er 0% eller meget lav, findes der et utal af andre muligheder. Herunder er der især 2 andre investeringsmuligheder, der er værd at overveje:

  • Giv dit barn pengene i gave, for derefter at kunne investere dem i frie midler.
  • Indbetal pengene på en pensionsordning til dit barn.

Forskellen på disse 2 muligheder er især udbetalingstidspunktet, og der skal man gøre sig klar med, hvad ens formålet er med opsparingen. En rigtig god pensionsopsparing, der er tegnet så tidligt i livet, betyder at man evt. ikke behøver at betale lige så meget af sin løn af til pension gennem sit arbejdsliv, der medfølger flere penge på lommen. Begge muligheder kan også kombineres. Fælles er, at begge muligheder stiller dit barn godt økonomisk tidligt i deres ungdom.

 

 

Investering i frie midler

 

En investering i frie midler til dit barn, sker ved at oprette en almindelig bankkonto i dit barns navn i banken eller børsmægler. Her vil der være en del flere muligheder at vælge mellem i aktiedepoterne – dog skal du være opmærksom på, at al afkast beskattes. Heldigvis har børn et rigtig højt fradrag på deres frikort, og hvis det også kombineres med investering, der kan beskattes som kapitalindkomst, kan der være yderligere skattefrit afkast at hente.

For at kunne investere i frie midler til dit barn, skal pengene først gives som gave, og her er der nogle regler for maks beløb, og for hvilke familiemedlemmer, der må give gaver uden de skal beskattes. Når du først har fået styr på disse regler, kan det vise sig at være et rigtig godt alternativ til den traditionelle børneopsparing, eller hvis dit maks beløb er oversteget på en i forvejen oprettet børneopsparing.

 

 

Børneopsparing

 

 

Pengegaver til dit barn

 

Der gælder særlige regler for hvem der kan give pengegaver til børn, uden at at der i så fald skal betales skat af beløbet. Dette er der mange der fejlagtigt tror ikke gælder, men det er meget vigtigt at være opmærksom på. Ellers risikerer du lige pludselig at få et ordentligt skattesmæk.

Ifølge reglerne er det udelukkende et barns forældre og bedsteforældre, der uden at betale skat, kan give pengegaver til et barn. Det vil altså ikke være muligt for andre nære familiemedlemmer som søskende, onkler, tanter, fætre, kusiner, eller andre der står længere ude i relationen.

Det er ikke for alle slag gaver at der gælder regler om beskatning, da lejlighedsgaver som julegaver, fødselsdager mv. er undtaget, men det gælder eksempelvis ved indbetalinger for børneopsparingen. Det gælder dog også for lejlighedsgaver af særlig høj værdi.

Bemærk at der gælder særlige satser alt afhængig af forholdet mellem den der giver en gave, og den der modtager gaven. Mellem børn, forældre og bedsteforældre gælder der et bundfradrag på 64.000 kr. Det vil sige disse kan give gaver mellem hinanden uden skattepligt, på beløb op til 64.000 kr. Herefter vil skattesatsen være på 16%.

Er der tale om gaver til svigerbørn er bundfradraget lavere, og med en smule lavere skattesats. Bundfradraget for hvor høje gaves der kan gives til og af svigerbørn er på 22.000 kr. Giver der gaver ud over dette beløb vil skattesatsen være på 15%.

Ved gaver mellem andre end de ovennævnte personer og tilhørsforhold, gælder det, at den der modtager en gave skal betale personlig indkomstskat af gaven.

 

 

Hvilke regler gælder for børneopsparinger

 

Der gælder nogle regler for børneopsparinger, i tillæg det de skatteregler der blev gennemgået ovenfor. For det første er der ikke skattefradrag på indbetalinger til en børneopsparing, det vil sige, du kan ikke trække indbetalingen fra som en udgift i skat.

Det gælder derudover for for børneopsparinger, at renter af indbetalingerne på børneopsparingen vil være skattefrie, hvilket også gælder for renters rente. Tager indbetalingerne til en børneopsparing form værdipapirer, så vil gevinster på disse værdipapirer også være skattefrie.

Det er også værd at bemærke at der gælder et alderskrav ved børneopsparinger. En børneopsparing skal nemlig oprettes senest i det år hvor barnet fylder 14 år, og der skal ved oprettelsen aftales en bindingsperiode, som bestemmer hvornår børneopsparingen kan udbetales fra. Bindingsperioden er på minimum 7 år. Bindingsperioden kan tidligst udløbe når barnet fylder 14, og seneste når barnet fylder 21 år.

Der gælder også regler om indbetalingsgrænser for børneopsparinger. Der kan maksimalt indbetales 6.000 kr. til børneopsparingen om året, og der kan maksimalt indbetales 72.000 kr. på børneopsparingen.

 

 

Du kan investere en børneopsparing for større afkast

 

Da renten ofte vil være på 0% for børneopsparinger, dine indskud ikke være fradragsberettigede, og da der er indbetalingsgrænser forbundet med børneopsparinger, så kan det være værd at overveje at vælge at investere børneopsparingen i stedet.

Det gælder at forældre og bedsteforældre helt skattefrit kan forære deres barn og barnebarn, helt op til 62.000 kr. om året. Det er meget højere end den grænse på 6.000 kr. som gælder ved en børneopsparing. Disse gaver kan du med fordel investere.

Ved at investere pengene i aktier skal du og dit barn betale skat af aktieindkomsten. Skattesatsen for aktieindkomster er på 27% hvis afkastet er på under 52.000 kr. Overstiger afkastet 52.000 kr. vil det overstigende beløb blive beskattet med 42%. Du bør i den forbindelse se nærmere på mulighederne for at oprette en aktiesparekonto, der giver mulighed for store skattefordele, og skattesatser helt ned til 17%.

Investerer du pengene i andre former for investeringer skal du betale kapitalindkomst. Her gælder der de regler, at kapitalindkomst er en del af den almindelige skattepligt, og derfor beskattes alle indkomster over 36.000 kr. De 36.000 kr. er således bundfradraget ved kapitalindkomst.

Vil du gerne vide mere om dine muligheder for at investere dit barns børneopsparing i aktier, så kan du med fordel se mere om det at investere i aktier i vores guide du finder nedenfor. Her kan du finde information om alt der er værd at vide om aktier, herunder hvordan du kommer gang, og anbefalinger til de bedste steder at investere.

Se mere om at investere i aktier ved at klikke her.

 

 

Sådan finder du den bedste aktie platform

 

Der findes mange gode aktie platforme på markedet, der hver især tilbyder deres fordele og ulemper. Det kan derfor godt være svært at finde frem til lige præcis den aktie platform, der passer bedst til dig og dine behov.

Du kan læse meget mere om aktie platforme, herunder anbefalinger til de bedste aktie platforme på markedet, samt en masse andet brugbar information om aktie platforme i vores guide for aktie platforme du finder nedenfor.

Se mere om aktie platforme ved at klikke her.