Aktiespil
Har du aldrig før prøvet kræfter med investering i aktier, så kan der være god idé i først at prøve kræfter med Børsens eller andre aktiespil, der er et spil hvor spillerne bruger fiktive penge til at investere for. På den måde løber du ikke nogen risiko for tab af penge, samtidig med at du får en dybere og bedre forståelse af det at investere i aktier.
Selv om aktiespillet spilles for fiktive penge, så er der stadig gode penge at tjene, hvis det viser sig at du er blandt de bedste i spillet til at investere. Der er nemlig hele 250.000 kr. i præmie til vinderen af Børsens aktiespil.
Er du interesseret i at vide mere om deltagelsen i et aktiespil, så læs med videre her på siden, hvor du får information om de mest populære fiktive aktiespil, herunder information om hvordan du tilmelder dig og deltager.
Børsen aktiespil
Børsens aktiespil er det måske mest kendte aktiespil, hvilket ikke mindst skyldes de mange år som Børsen efterhånden har afholdt deres aktiespil. For at være med i Børsens aktiespil skal du blot tilmelde dig på deres hjemmeside.
Så snart du tilmelder dig vil du automatisk få tildelt en portefølje. Så snart du har modtaget dine porteføljer (op til to porteføljer per spiller), så er det tid til at vælge hvilke aktier du gerne vil have i din portefølje.
Det er ganske nemt, for alt du skal gøre er at vælge de aktie du vil have i porteføljen, vælge hvor stor en procentdel af porteføljen de skal udgøre, og herefter blot trykke på knappen med “afslut”. Bemærk at du som minimum skal have 5 forskellige aktier i porteføljen, og at en aktie ikke må udgøre under 5% af de samlede aktier i porteføljen.
Der er mulighed for at vælge aktier fra følgende børser:
- Københavns Fondsbørs
- Nasdaq Helsinki
- Nasdaq Stockholm
- Oslo Børs
- Udvalgte amerikanske aktier
Når du laver ændringer i din portefølje vil ændringer fremgå efter kl. 9 på handelsdage, når de skandinaviske aktiemarkeder åbner, men er der tale om amerikanske aktier, så vil ændringerne først fremgå senere på dagen, da de amerikanske aktiemarkeder først åbner kl. 15.30 dansk tid.
Så snart du har fyldt dine porteføljer op med de aktier du gerne vil have, er det nu tid til at tilmelde dig din pulje. En pulje er den samling af spillere som du privat arrangerer, og kan være med venner, familie, kolleger eller andet. Har du ikke nogen at være i pulje med, så spiller du mod alle andre spillere om at vinde de 250.000 kr. som den bedste fiktive investor i spillet.
Aktiedysten
Aktiespillet er et andet dansk aktiespil som mange benytter sig af. Hos aktiedysten er det muligt at oprette sine egne spil, og invitere så mange spillere som man har lyst til. Der er også præmier på spil hos Aktiedysten, om end de ikke er i samme størrelsesorden som hos Børsens aktiespil. Til gengæld er der som regel færre spillere, hvilket øger chancerne for at vinde.
Der er mulighed for at tjekke aktierne i realtid, hvilket gør det nemt og overskueligt at finde frem til de bedste aktier. Selv om det er fiktive penge der investeres for, så gør Aktiedysten sit for, at det føles ligesom at investere med rigtige penge. Det er helt gratis at deltage i Aktiedysten.
Investor-DM – det uofficielle danmarksmesterskab i investering
Investor-DM har også et aktiespil for der investeres om fiktive penge, og hvor der dystes mod en lang række andre spillere. Investor-DM er det uofficielle danmarksmesterskab i investering. Modsat til de andre aktiespil du kan læse om her på siden, så afholdes Investor-DM over ganske få uger i slutningen af året.
Selve aktiespillet der spilles adskiller sig ikke væsentligt fra de andre aktiespil her på siden. Det vil sige at der stadig investeres for fiktive penge, at der dystes mod andre spillere, og at der er mulighed for at vinde diverse præmier, hvis man ender med at være blandt de bedste spillere med det største afkast.
Hvorfor du skal spille med i et aktiespil
Den helt store fordel ved et aktiespil er at du kan prøve kræfter med at investere i aktier, men helt uden risikoen for at tabe rigtige penge. Aktiespil er derfor særligt velegnede til de investorer som lige er startet ud, og gerne vil lære om mekanismerne ved at investere, inden der foretages rigtige investeringer for penge på det rigtige aktiemarked.
Tilmed er der muligheden for at vinde rigtige pengepræmier, såfremt det viser sig at du er god, eller heldig, med dine investeringer.
Du behøver dog ikke at tilmelde dig et aktiespil for at spille om fiktive penge, da mange rigtige aktieplatforme tilbyder demo-kontoer, som kan benyttes til at investere med fiktive penge. Det kan være smart at benytte en rigtige aktieplatform, selv om du investere med fiktive penge. Når du er klar til at investere rigtige penge vil du nemlig allerede have et godt indblik i aktieplatformen, der vil gøre det meget nemmere at investere når du er klar til det.
Er du i tvivl om hvilken aktieplatform du skal vælge, så har vi set nærmere på nogle af de bedste aktieplatforme på markedet. Du kan se vores bud på de bedste aktieplatforme på markedet lige herunder.
Se vores bud på de bedste aktieplatforme på markedet ved at klikke her.